Økonomien sejler, men der vil være dans på bordene. I en tid hvor finanskrisen lukker banker på stribe og tvinger adskillige virksomheder til nedskæringer, er overskrifterne så dystre, at forbrugerne tyer til virkelighedsflugt. Kuren hedder kulturoplevelser, der er præget af vildskab og storhed.
Livsstilseksperter spår, at
kulturforbruget er noget af det sidste, forbrugerne vil skære ned på i
krisetider.
»I en krisetid bliver kultur vigtigt, fordi forbrugerne har en længsel efter at
glemme. Jo mere fucked up verden bliver, og jo mere krisesnak man hører alle
vegne, jo skønnere bliver det at hoppe ud af et univers og ind i et andet,«
siger livsstilsekspert
Henrik
Byager.
Ifølge Henrik Byager higer
forbrugerne mod kulturoplevelser i et håb om at få renset såvel hjernen som
sjælen for den modløse krisesnak.
»Kulturen kan både hjælpe en med at glemme tidens ulidelige elendighed og give
fornyet kraft og brændstof. Hvis du ser klassisk på det, har vi i store
krisetider fået et mere vildt og udskejende kultur- og festliv. Der bliver behov
for at trykke den af og føle, at der stadig er noget, som er sjovt i verden,«
siger Henrik Byager og tilføjer, at vi måske vil se en Charleston-revival a la
1930’ernes USA, hvor udskejelser og vilde fester stod øverst på dagsordenen.
Høj prioritet
Hos strategibureauet First Move – der netop har gennemført det årlige
livsstilsstudie af de tre pct. af de danske forbrugere, som rykker først på nye
trends – vurderer direktør Kirsten Poulsen, at kulturoplevelser stadig vil have
høj prioritet.
»Folk vil prioritere kulturoplevelser i stedet for et par nye cowboybukser eller endnu en Gucci-taske. Vi ser en meget tydeligt bevægelse fra det rent materielle forbrug til det ansvarlige forbrug med kultur og viden i fokus,« forklarer hun.
Den udvikling hilses velkommen
på Statens Museum for Kunst.
»Vi håber da, at krisen giver mere rum til fordybelse, så mange vil tilvælge
kulturoplevelser frem for at kigge på nyt køkken,« siger pressekoordinator Jakob
Fibiger Andreasen.
Henrik Byager tror da også, at
kulturinstitutioner med gratis adgang vil få vind i sejlene.
»Det vil være et plus, at det er gratis at gå på eksempelvis Statens Museum for
Kunst og Nationalmuseet, og det vil måske være det, som erstatter hver fjerde
teatertur eller operabillet,« siger Henrik Byager.
»Der kommer generel nedgang, når
vi får færre penge mellem hænderne, men jeg tror ikke, at det vil gå hårdere ud
over kulturen. Jeg tror på prioritering, ikke udsultning. Når vi så vælger et
tilbud til, skruer vi helt op for blusset,« siger Henrik Byager.
Læs mere her:
::Henrik
Byager:: Virksomhedskultur
Gadedrengecroner
Indspilningspension
Komikerudfordring
Mobbeflertal
nutidskommentatorkomiker
Nynneperlerække
Opfindsomhedsskat
Optrædetryl
Superstjernebjørn
Transformationssociolog
Vandlandsunderholdning